I mere end 1000 år har kirken været en afgørende brik i Viborgs historie. Da kristendommen kom til Danmark, blev Viborg udpeget som stiftsby – og fik både domkirke og biskop. Det markerede starten på en ny tid, hvor tro og magt gik hånd i hånd.
De første 500 år var domkirken en del af den rige og magtfulde katolske kirke i Europa. En rigdom og en magt, som var meget synlig i Viborg, hvor kirker skød op overalt.
Men så ramte reformationen landet. Munken Hans Tausen trådte frem i Viborg og magtens balance i Danmark ændrede sig. Den lutherske kirkes magt blev dog aldrig så stærk. Nu dominerede adelen og kongemagten.