Arkæologisk dag
Er i klar til en skoledag med jord under neglene? Arkæologisk dag udnytter Hvolris’ unikke ramme, hvor jernalderlandsbyen ligger side om side med de aktuelle udgravninger. Eleverne møder spor fra sten-, bronze- og jernalder og ser, hvordan landskabet rummer fortidens fortællinger.
Vi begynder i det arkæologiske område og på kultpladsen, hvor vi taler om tro, ritualer og arkæologernes metoder. I et jernalderhus undersøger vi, hvordan rekonstruktioner kan gøre hverdagsliv og teknologi for 2.000 år siden nærværende. Besøget bindes til vores udstilling med gravgods fra Hvolris, der sætter autentiske fund i spil.
Herefter bliver klassen “amatørarkæologer” i et særligt udgravningsfelt. Eleverne arbejder i teams med præcision, dokumentation og fortolkning – og samler til sidst resultaterne til en fælles fortælling. Forløbet styrker kildekritik, undersøgelseskompetencer og kan bruges i historie og natur/teknologi. Særligt velegnet til udskolingen, men kan tilpasses niveau og læringsmål.
Mødested: Hvolris Jernalder, Herredsvejen 135, 9632 Møldrup
Periode: Hele året
Målgruppe: 4.- 10. klasse
Varighed: 4-5 timer
Pris for skoler i Viborg Kommune: Gratis
Pris for skoler udenfor Viborg Kommune: 800 kr. (max 28 elever)
Praktik: Varmt tøj og støvler tilrådes. Der er mulighed for at spise medbragt mad