Ged og pige på Hvolris _ Knæhøj jernalder

Knæhøj jernalder

Fårene på Hvolris er Gute Udegangsfår. Vi hører om deres helt fantastiske uld. Gederne er Dansk Landrace. Nogle af vores geder vil meget gerne snakkes med, mens andre er mere reserverede. Fårene er nysgerrige, men ikke snakkesalige.

Oppe i landsbyen går vi ind i et af husene, hvor børnene hører om, hvordan det var at bygge og bo i huset i jernalderen. Måske fortæller vi også en lille historie om guderne eller et jernaldermenneske.

Ved kogestedet udenfor tænder vi bål og bager fladbrød til alle. Alle børnene hjælper til. Der skal gruttes korn til mel og formes brød, hentes brænde, og ilden skal passes.

Vi tænder bål og bager fladbrød, hilser på får og geder - og filter uldbolde eller leger gamle lege.

Læs mere om forløbet på KLC.

Mødested: Hvolris Jernalder, Herredsvejen 135, 9632 Møldrup

Periode: Tilbydes året rundt, men bedst i sommerhalvåret

Varighed: 4 timer.

Målgruppe: 0.-2. klasse

Pris for skoler i Viborg Kommune: Gratis

Pris for skoler udenfor Viborg Kommune: 800 kr.

Praktik: Alt foregår udendørs, så tag tøj og fodtøj på efter vejret. Der kan være smattet hos dyrene.