Ulddag
På Hvolris har vi Gute Udegangsfår, som er den race, som er tættest på Jernalderens får. Til ulddagen møder eleverne fårene, og i stalden får de indblik i pasning af dyrene og lærer, hvordan man omgås dyr.
Eleverne lærer om uld - fra får til klæde og får forståelse af fortidens husdyrhold og tøjproduktion sat i relief til moderne tid.
Ulddagen er en sanseoplevelse, hvor eleverne får hænderne i den klippede uld og kan føle og lugte ulden. De hører om kartning og håndspinding og kan selv forsøge sig. Derudover får de lov til at føle på forskellige uldstoffer og se plantefarvet garn. Alle filter en uldbold, som de får med hjem.
Mødested: Hvolris Jernalder, Herredsvejen 135, 9632 Møldrup
Periode: Hele året
Målgruppe: 0.- 9. klasse (max 25 elever)
Varighed: 4-5 timer
Pris for skoler i Viborg Kommune: Gratis
Pris for skoler udenfor Viborg Kommune: 800 kr.
Praktik: Ulddagen foregår i stalden, på marken og i ankomstbygningen. Varmt tøj og støvler tilrådes. Børnene iklædes ikke jernaldertøj.